CSG-serien (til højre med integreret rotationstørrer i.HOC) giver pålidelig og effektiv trykluft til oliefri anvendelser.
CSG-serien muliggør effektiv trykluftproduktion på 19 procent mindre plads end den tidligere serie. Modellerne er luftkølede eller vandkølede, med integreret køletørrer eller i.HOC (Heat of Compression-tørrer) og til volumenstrømme fra 4 til 15 m³/min. Til anvendelser med svingende trykluftbehov findes der omdrejningsregulerede SFC-versioner.
KAESER er kendt for sine førsteklasses, langtidsholdbare kompressorblokke med den effektive Sigma Profil. Disse er nu også integreret i CSG-serien. Rotorerne er forsynet med en belægning, der er ekstra slid- og temperaturbestandig. Det sikrer langtidsholdbar effektivitet. Desuden er den innovative PEEK-belægning fremragende tilpasset kravene i medicinal- og fødevareindustrien. Den er biokompatibel, FDA-certificeret og opfylder kravene i Europa til materialer, der kommer i kontakt med levnedsmidler.
Den nye CSG er en mønsterelev med hensyn til energieffektivitet. Ved udviklingen af drev-, køle- og kompressionssystemet har KAESER kompromisløst sat alt ind på effektivitet.
Serien er derfor udstyret med synkron-reluktansmotorer i energieffektivitetsklasse IE5 (ultra premium efficiency) og har en yderst effektiv vandkappekøling på begge kompressortrin på både luft- og vandkølede anlæg. CSG's fiberfrie pulseringsdæmpere fungerer via bredbånd og med meget lavt tryktab. Med denne samt yderligere optimeringsforanstaltninger er kompressorens energieffektivitet blevet betydeligt forbedret, og energiforbruget betydeligt reduceret. Således leverer CSG-serien 16 procent mere volumenstrøm ved samme nominelle motoreffekt, og det maksimale driftstryk er blevet øget fra 10 til 11 bar.
Et andet centralt aspekt i produktudviklingen var at gøre kompressorvarmen nemt anvendelig for kunden og reducere CO2-aftrykket maksimalt.
Ved luft- og vandkølede anlæg tilbyder Kaeser derfor den integrerede adsorptionstørrer i.HOC. Den bruger intelligent kompressorvarmen til regenerering af tørremidlet ved minimalt energiforbrug og opnår samtidig sikker og stabil oliefri trykluft med trykdugpunkter op til minus 30 grader C selv under vanskelige omgivelsesbetingelser.
På vandkølede modeller satser KAESER på innovative, integrerede varmegenvindingsmuligheder, der er nemme at tilpasse til kundens krav.
Den integrerede kompressorstyring Sigma Control 2 styrer ikke kun den pålidelige og energibesparende drift af kompressoren, men muliggør også tilslutning til et overordnet trykluftstyringssystem. Derudover overvåger den som standard drevmotorens leje- og viklingstemperaturer samt vibrationer i kompressoren.
Alle Kaeser-skruekompressorer imponerer, når det drejer sig om bæredygtighed. De arbejder ikke bare særdeles økonomisk, de produceres også i henhold til de højeste kvalitetskrav og -standarder i Tyskland. De har en meget lang levetid og kan være i drift i flere årtier. Hvis det på et eller andet tidspunkt skulle blive nødvendigt at erstatte eller udskifte, er størstedelen af materialerne genanvendelige. Inden for trykluftforsyning er Kaeser et plus, hvad miljø og natur angår.
15. 02 23 , Udskrift gratis – dokumentation ønsket