I rubrikken "Interview med KAESER-eksperter" taler vi med vores trykluftspecialister fra produktstyring og service. Sammen ser vi på aktuelle udviklinger og innovationer, men vi kaster også et blik bag kulisserne i kundeservice og salg.
MOBILAIR-kompressorer fra KAESER er udstyret med intelligent styring. Den seneste innovation: SIGMA CONTROL MOBIL 2.
Vi har talt med Ralf Hereth fra produktstyringen for at blive klogere på fordelene ved den nye kompressorstyring.
Som specialist i mobile kompressorer har han spillet en stor rolle for udviklingen af MOBILAIR-serien og dens succes.
Hr. Hereth, lad os begynde med et overblik. Hvad kendetegner MOBILAIR-anlæggene fra KAESER?
MOBILAIR-kompressorer fra KAESER er yderst robuste maskiner, som leverer mellem 1 og 48 m³ mobil trykluft i minuttet. Med vores omfattende produktsortiment kan vi betjene alle salgsregioner med deres forskellige klimatiske forhold og lovgivning over hele verden. Drivkraften herfor spænder fra den effektive benzinmotor over lavemissionsdieselmotoren til den udstødningsfri elektromotor.
Alle MOBILAIR-anlæg bliver fremstillet på et moderne produktionsanlæg på KAESERs hovedkvarter i Coburg. Kernen i trykluftgenereringen er den højeffektive skruekompressorblok med SIGMA PROFIL. Det betyder, at følgende også gør sig gældende for alle MOBILAIR-kompressorer: Mere trykluft med mindre energi.
Du har arbejdet hos KAESER i over 40 år. Hvilken nyskabelse på MOBILAIR-området husker du især?
Tidligere blev alle mobilkompressorer kontrolleret mekanisk. På grund af loven om CO2-kvoter og de elektronisk regulerede dieselmotorer er der i dag indført elektroniske styringer. Jeg kan stadig huske præcis, hvordan vi i 2007 introducerede det første anlæg med SIGMA CONTROL MOBIL-styring. Og den første mobile kompressor med SCR-katalysatorer i 2012. Dengang var det for det europæiske udledningsniveau IIIB. I dag taler vi naturligvis om udledningsniveau V for Europa og TIER4 for Nordamerika.
Lad os holde os til emnet styring. Hvilken innovation har været førende i den seneste tid?
For at være helt konkret, så er der to afgørende opgraderinger. Den ene er vores pV-regulering, og den anden er vores nye SIGMA CONTROL MOBIL 2-styring med touch-skærm og simpelt betjeningskoncept.
Lad os starte med pV-reguleringen. Hvilke fordele ved denne opgradering er der for brugeren?
PV-reguleringen kan forklares simpelt: Det maksimale tryk (p), som er indstillet i styringen, har direkte indflydelse på volumenstrømmen (V).
Det forholder sig anderledes for kompressorer, som styres mekanisk. I dette tilfælde er det nødvendigt allerede på købstidspunktet at afgøre, hvilket maksimalt driftstryk der kræves, afhængigt af anvendelsen. Et 7 bar-anlæg kan levere mere trykluft med samme motoreffekt end f.eks. et 10 bar-anlæg. Et højere maksimalt tryk kræver mere motorkraft, og derfor skal skruekompressorblokken konstrueres til mindre volumenstrøm.
Med den innovative pV-regulering udnytter vi motorens drejningsmoment perfekt over et defineret hastighedsområde, så det samme anlæg kan betjenes fleksibelt ved mellem 6 og 14 bar.
Hvad er fordelene ved dette? For det første opnår man mere trykluftvolumen ved en lavere trykindstilling. For det andet kan anlægget ligeledes betjenes med højere driftstryk.
Det betyder, at én kompressor kan bruges til forskellige anvendelser. Desuden kan der nemt kompenseres for tryktabet i lange slangeledninger. For at sikre, at fordelene er tilgængelige for en bred vifte af anvendelser, tilbyder vi flere og flere maskiner med pV-regulering. Og dette er uafhængigt af salgsregionen.
1) Hammeranvendelse 2) Stråle-
anvendelse 3) Blæsning af kabler 4) Boranvendelse
Lad os gå videre til SIGMA CONTROL MOBIL 2-kompressorstyringen. Hvad ligger der bag ovennævnte betjeningskoncept?
Der ligger ganske enkelt et presserende ønske for anvendelsen i praksis bag dette koncept. Af hensyn til brugervenligheden ønskede man at geninføre den gode gamle drejekontakt, som man tidligere kunne bruge til at tænde og slukke for mobilkompressoren. Sådan en drejekontakt har vi nu igen installeret under touch-skærmen.
Drejer man kontakten til venstre, slukkes anlægget, og drejer man den til højre, aktiverer man trykluft. Nemmere kan det ikke gøres. De nødvendige mellemtrin såsom opvarmning, efterkørsel eller trykaflastning udføres automatisk i baggrunden. Dette gælder også for den efterfølgende slukning af styringen.
Kompressorstyringen SIGMA CONTROL MOBIL 2 er let at betjene, selv med handsker.
Tankniveauet eller det aktuelt indstillede tryk kan aflæses direkte på touch-skærmen. Fra lang afstand er det muligt at se en grøn bjælke, som viser, at alt er i den bedste orden. Hvis kompressoren f.eks. er ved at løbe tør for brændstof, advarer den med en tydelig gul bjælke. Hvis advarslen ignoreres, bliver bjælken rød.
Betjening af menufunktionen er også ligetil. Stryg til venstre for at få adgang til menuen til trykjustering, ligesom på en smartphone. Her kan trykket reguleres ved hjælp af plus og minus-tasterne. Stryg til højre for at se flere driftsdata eller nedtællingen til den næste service på skærmen. Der kan man foretage yderligere indstillinger.
Et sidste spørgsmål til brugervenlighed: Er touch-skærmen ikke for skrøbelig til brug på en byggeplads?
Kort sagt: Nej. Touch-skærmen for SIGMA CONTROL MOBIL 2 er udviklet specielt til byggeudstyr. Ved demonstrationer bruger jeg ofte arbejdshandsker for at vise, at de også kan bruges, når der skal foretages justeringer. Det fungerer sågar i regn eller sne. Vores nye betjeningskoncept er indtil videre kun blevet taget godt imod. Det bliver nu brugt i fem forskellige modeller – MOBILAIR M118, M125, M171, M255 og M500-2. Uden at afsløre for meget, så kan jeg fortælle, at der snart følger en ny, netop udviklet maskine.